Forvirret

At finde ud af hvad jeg gerne vil har aldrig været sværere. 

Jeg forlod ikke virkeligheden - jeg blev kastet direkte ind i den. 
5 dage har jeg været væk fra faste rammer. 

Fra mit skjulested fra omverdenen. 

Men selvom jeg har været omgivet af tusindvis af mennesker døgnet rundt, har jeg haft en vis følelse for.. Ensomhed. 

Og, systemet brændte sammen og tankerne slog knuder. 

Et Spøgelse fra en ikke så fjern fortid besøgte mig i mine drømme. 

Et alt for stadig elsket spøgelse.

Jeg hader at indrømme det - men i forhold til den tid der er gået så fylder du stadig uacceptabelt meget i hovedet. 

Og det gør ondt at tænke på, hvor meget du slet ikke tænker på mig. 

Jeg føler, jeg gør unødvendige ting for at opnå en form for ønsket tilfredsstillelse. 

En tilfredsstillelse som jeg alligevel ikke får. 

Jeg er et forvirret ungt menneske som jagter noget uopnåeligt. 

Måske misunder jeg i grunden de andre mindre forvirrede individer som jeg omgås. 

Jeg prøver på at opbygge mig selv, men for hvert forsøg bliver der i stedet skåret noget væk.