Slidt kærlighed er slem
Den dårlige stemning i mit hus er nu så tyk at man kan skære i den
jeg prøver på at undgå den, ved at lukke mig inde, i min egen verden
jeg vifter problemerne væk hvis de kommer, prøver på at være ligeglad
Jeg trækker ikke en mine til alt det der er ved at ske
Jeg ser bare på mens tingene går deres gang, observerer det tæt på
Ser min mor knokle sig selv til døde igen og igen - selv her, i denne tid
ser hvordan hun går fra hinanden, psykisk, går i stykker, slider sig selv
på grund af os, mig, min lillebror, far og huset..
Vi står med lort til halsen
Så meget gæld og så lidt penge til at der kan findes en løsning på det
Også selvom vi måske fik solgt vores hus til en nogenlunde pris vil vi ikke være gældfrie
den kommer til at jagte min mor og far til livets ende...
og mig og min lillebror? Ja..
I stedet for at støtte hindanden, holde sammen midt i krisen - på vej til at blive skilsmisse børn
Så skubber jeg ham fra mig - nedgør ham, skælder ham ud, ignorerer hans tilstedeværelse.
Og lige meget hvem vi vælger at bo ved er fremtidudsigterne minimale..
Min mor har ikke været arbejdsaktiv i 10 år..
de eneste penge hun klamrer sig til er hendes arv fra sin mor..
som hun har skjult.. for ikke at de skal blive taget og blive slugt i det sorte hul af gæld...
Min far.. er pensionist.. gammel grafiker som istedet for at arbejde, stadig drømmer om at blive en stor kunstner..
Han vil ikke indse at hans tid er ovre..
Han har aldrig været en god far - han har aldrig rigtig været der for mig og min lillebror
Og min lillebror har slet ikke fået den opvækst han fortjener..
Altid blevet mobbet - fordi han var speciel..
han er fandens klog - ved mere om videnskab, religion, fysik og historie end jeg gør...
men.. han er blevet fordærvet.. af at befinde sig i det hus..
sammen med den her familie....
Han har ikke som jeg, haft mulighed for at flygte, ud til venner når det hele blev for meget..
hans måde at flygte fra sker via bøger og historier.. computerspil og rollespil..
han har dannet sin egen verden..
ligesom jeg har..
og min far har..
min mor er den eneste der er rationel nok..
den eneste der prøver på at få vores fælles verden til at fungerer
- men det er efter flere år gået op for hende, at det aldrig vil komme til at virke..
og selv nu.. hvor hun prøver at løsrive sig, og i det mindste redde sig selv, sikre sig selv..
er det absolut intet håb forude...
