Sygdommen giver mig tid som aldrig før
verden er gået i stå
min seng er blevet min egen lille ø
hvor jeg "lever" min egen stille tilværelse
jeg drømmer meget fordi jeg hovedsageligt sover
hver gang jeg går i gang med noget dropper jeg det igen
og flygter under dynen
mit overskud er lig nul
vejret er dejlig gråt
ingen skrigende blå himmel og brændende sol til at give mig dårlig samvittighed
jeg kan bare ligge her og lave absolut ingenting
og drømme mig væk til andre verdener
og selvfølgelig... tænke på dig
