Tilrøget weekend.
Har aldrig røget så meget hash i mit liv.
Har været omringet af en indre og ydre tåge.
Verden flyder stille ud og snurrer rundt på samme tid.
Et sekund føles som en time
kroppen er så tung og ubevægelige.. Ligesom mine øjenlåg.
Langsomt lukker de sig i og bølgen af tomhed bruser op gennem mig.
Og så er jeg væk.
Klokken var 4 da vi begge vågnede - jeg var åbentbart ikke alene om at døse hen.
Tiden havde rullet hen over os, glemt os, efterlads os i tågen.
Det værste ved at vågne var at tilværelsen pludselig syntes så meningsløs.
Der var ikke noget at vågne op til udover madrester spredt ud over det hele.
Du forsvandt for mig..
Vendte dig væk fra virkeligheden. Lod mig alene om jeg ville eller ej.
Havde jeg vidst dit misbrug var så slemt, havde jeg ikke opfordret dig til at tage mig med på Christiania.
Det er som om jeg altid skal overgåes af ét eller andet..
For dit vedkommende var det så hashen som vandt din opmærksomhed..
Og din krop, din hjerne, din bevidsthed og hele dit Jeg..
