mandag den 11. november 2013

Morgenkysset

Det var stadig mørkt da du rakte ud efter mig..
Hvor ville jeg dog ønske at det bare var nat.
Jeg lod mine fingrer glide gennem dit hår og lagde mit hoved helt tæt op af dit. 
Du kyssede mig.
Det var som et lyn, en brændende følelse der gik igennem kroppen..
"Der smeltede du lige mit hjerte" sagde du
Alt kunne være fuldstændig lige meget i det øjeblik. 
Du havde fuldendt mig.. 
Og alt inden i mig smeltede også. 
Stille trillede tårene ned af kinderne på mig. 
Jeg kunne ikke holde dem tilbage. 
Du så det ikke. Det var mørkt. 
Jeg var lykkelig og ulykkelig på en og samme tid.
"Jeg ville ønske jeg kunne kysse dine læber for evigt. Indtil mine egne falder af, slides i stykker" 
Jeg bliver aldrig god til at tage afsked med folk.