Verden fryser langsomt til
Ens åndedræt bliver koldt og mørket vinder stille over lyset.
Det nærmer sig min yndlingstid på året
Tiden hvor man trækker sig langsomt ind ad - ind i sig selv.
Verden bliver som en lille lukket boks, en tænke boks; mørk og stille.
Det er nu på året hvor man har tid til at forddybe sig i tanker.
Mulighed for at tænke på alt det som man normalt aldrig tænker på.
Nu hvor det er okay at gå rundt og være melankolsk uden folk siger noget.
Det hele er så tyst og på samme tid, så hvidt og rent.
Jeg elsker vinteren og alligevel tager den næsten livet af mig hver gang den kommer.
Måske er det det jeg kan lide.
Den tager mig lige til kanten - af alting.
