I går nat fik jeg frisk luft under vingerne og fik lov til at flyve gennem det århusianske natteliv endnu engang. Dog med en vis balance og respekt for solen.
Jeg fløj ikke for højt denne gang og brændte ikke mine vinger.
I går var en bekræftelse.
På vinstuen sad vi i røg og menneskesnak, med terninger og kortspil.
Det var hyggeligt.
På vej hjem gik vi på et stjernetæppe af en vej.
Med glitrende frost under fødderne og måneskinnet over os, gik vi gennem den stille nat.
I dag skinner solen og med sine solstråler, plejer mine tømmermænd.
Busturen hjem var en rejse.
En af disse ubeskrivelige busture, hvor jeg ikke har lyst til at stå af.
Den var vidunderlig.
Og dog, er jeg sur på dig. Nærmere fornærmet, måske rettere mobset.
Og du forstår det ikke. Du ved det ikke.
Jeg vil ikke forklare dig det, men alligevel vil jeg have du skal vide det.
Og det er egentlig en ret ligegyldig ting..
