Vejret har været triumferende godt i denne weekend.
Jeg har suget nogle af de varme stråler til mig igår.
De var fyldt med følelsen af sommer, og mon ikke også snart vi kan tillade os at kalde det sommer.
"I danmark kan man altid snakke om vejret"
Det er så skiftende.
Jeg har omkring 2 uger tilbage i lejligheden.
Og mindre end en uge til jeg tager på festival - igen.
Jeg både glæder mig og frygter det på samme tid.
Det kræver så meget af mig, at være på festival.
Altid på, altid mange mennesker, aldrig alene.
Jeg er den slags person som godt kan lide at der er mange søde mennesker rundt omkring mig,
men som også glæder sig utrolig meget til de ikke er der mere - og man er alene.
Så jeg kan tanke op, lade batteriet, så jeg er klar til næste gang.
Jeg er ikke særlig god til disse konstante mængder af socialitet og mennesker, som festivaler bringer med sig.
Jeg har været for meget isoleret.
Men mon ikke det bedste bare er at springe ud i det - og så må jeg lære at være mere optimistisk.
Jeg ser alt for sjældent den positive side før den negative.
Jeg-må-tage-mig-sammen.
Og det er søndag,
men har følelsen af ferie i kroppen.
Det må være vejret igen - dagene der er lyse længere og længere.
Og faktummet af, at jeg havde solbriller på og spiste en is i dag..
Men sådan er sommer jo så meget, og nu vil jeg spise mad.
