søndag den 11. oktober 2015

"Man ved aldrig med bier"


Det var pludselig en uvant og fortrængt men stadig en dejlig følelse som strømmede gennem kroppen.
Hjertet føltes pludselig så blødt, pulserende og livligt.
Som var det gået fra vinter til forår i min indre - blomstrende sprang ud og duftede så dejligt.
Solen skinnede i mit hjerte.
Men der gik ikke langt tid før et mørke sneg sig ud og kvælte alle blomstrende.
Og jeg den lille forvirrede bi ved ikke hvor jeg skal flyve hen..
"Man ved aldrig med bier"
Måske er jeg slet ikke en bi.. men bare en knold af beskidt ukrudt som forpester den smukke have af blomster..
"Ukrudt er også blomster, når først man lære dem at kende."
Jeg må indrømme jeg ikke rigtig ved hvad det er jeg laver.. Ideen med at holde lav profil er stærkt mislykkedes.
Kører rundt i fortid og nutid og fremtid..
Samvittigheden er snart så forpestet at jeg brækker mig, men alligevel holdes den tilbage..
Alligevel forsætter jeg min beruselse og vil ikke blive ædru nok til at se mig selv i øjnene.
Jeg prøver at holde "festen" kørende.. Selvom den ikke er morsom længere.