søndag den 11. oktober 2015

Supernova


Var det et stik af jalousi?
En smule tristhed over at jeg, selvom vi ikke er noget seriøst, ikke var den eneste?
Jeg er vel bare utrolig opmærksomhedskrævene.
Kan ikke klare hvis lyset skinner på andre end mig selv.
Vil helst være den eneste der funkler i dine øjne.
Og dog, er jeg så utrolig dobbeltmoralsk.
Selv har jeg intet imod at se lyset i flere forskellige stjerner og dvæle ved dem alle.
Selv søger jeg stadig i min store stjernekikkert efter flere vidundere på den store himmel.
Kan ikke få nok, må ha' dem alle...
Indtil det brister.
Indtil alle stjernerne brister. Eksploderer og destrueres i tusinde af stykker.
Men deres lys skinner stadig længe hos mig langt efter deres tilintetgørelse.
Hvor længe jeg mon skinner?
Hvor lang tid går der før jeg mister mit shine?
Og jeg springes i stykker og spredes ud i universet som ulykkeligt stjernestøv?
En Supernova.

Slettet blogindlæg