Jeg føler følelsen af uduelighed
Jeg føler mig så fucking uelskelig
Følelsen af endnu et mislykket forhold
Bare fordi jeg ikke kunne betyde nok for personen..
Kunne ikke få dem til at elske mig
Jeg er dumpet.. I kærlighedseksamen
Har ikke læst på lektien
Eller har det ikke i mig.
Hvorfor er jeg så svær at elske?
Jeg har altid overgivet mig fuldkommen når det kommer til kærlighed.
Har lagt mig fladt ned - har følt med hver eneste celle i min krop.
Jeg har villet hver eneste forhold så voldsomt meget.
Jeg har råbt på kærligheden med mine lungers kraft.
Halvt dræbt mig selv for andres skyld.
Det er aldrig gengældt..
Jeg er naiv, godtroende, håbefuld..
"Gode mennesker er altid de første til at dø"
Du havde mig næsten overbevist om,
at du elskede mig - hundrede procent sådan som jeg var..
Du satte ingen krav til mig.
At du var solgt..
Men i virkeligheden, følte du ikke en skid.
Jeg var ligegyldig.
