tirsdag den 17. maj 2016

Tid er en udefinerbar størrelse 
Den har ingen afgrænsning 
Tid går for hurtigt og samtidigt for langsomt 
Og selvom den føles som om den ikke er der, så findes den 
På mit barndomsværelse, er det som om at tiden er gået fuldstændig i stå. 
Ingenting har rørt sig det sidste år. 
Tøjet du lånte ligger stadig på stolen, præcis som da du smed det der. 
Billederne på mit skab fortæller stadig den samme historie, som for 1 år siden. 
Intet har rørt sig, og dog - er alt så forandret. 
Du er der ikke mere i mit liv. 
Men på mit værelse, føles det som om du blot var der for en time siden... 
Det er som at tage en skridt tilbage i tiden, til dengang vi stadig var sammen
Alle de minder, alt den fortid, som får lov til at stå i tidens stilhed. 
Jeg tror ikke denne tidsrejse er sundt for mit helbred. 
Fortid er fortid, men jeg lader den vokse mig over hovedet. 
I dag tømte jeg mit værelse for vigtige ting jeg ville havde med mig til mit nye værelse i Århus. 
Jeg tog blandt andet en billedramme med billeder af dig med mig.. 
Og uden at tænke videre over det, står den nu på hylden over min seng. 
Jeg bærer stadig rundt på fortiden. 
Jeg ved, at jeg burde skifte indholdet af rammen ud, men jeg kan ikke få mig selv til det. 
Det vil betyde at alle billeder og minder fra de sidste 3 år, skal kyles ud af vinduet. 
Lige meget hvad vil der altid findes tråde tilbage til dengang
Lige meget hvad, vil jeg altid bære rundt på et minde om dig
Fordi du betød så frygteligt meget for mig 
Og jeg har det stadig ikke som jeg skal uden dig