Vågner op med moralske grubler over min sociale adfærd igår
Mit habitus er dysfunktionelt til den sociale kontekst
Rolleforvirring - hvem er jeg i deres øjne?
Stresset over at skulle definere mig selv ud fra deres blikke
Over at puste liv i egne antagelser, om hvem de gør mig til
Så jeg tænker og tænker og flygter
Væk fra den sociale arena
Fra de magtkæmpende menneskelige målinger af hinanden
Og bryder de opsatte regler
Og gør mig selv til et individualistisk individ
