Vinter

Jeg savner allerede vinteren igen. 

Verden lukker ned - sover roligt under en tyk dyne af sne. 

Forbereder sig på at blomstre og spire - venter. 

Stilheden. 

Følelsen af at universet står stille. 

Og de tusinde af stjerner der følger dig hver morgen, åh de stjerner. 

Hvor er de nu? 

Verden er ikke smuk og ren mere. 

Den er tilsmudset. 

Ildelugtende, svedende, forbrændt. 

Den er fyldt. Alt for fyldt. 

Og jeg har ingen steder at grave mig ned. 

Jeg kan ikke lukke mig inde som ved vinteren 

Jeg kan ikke nå mine egne tanker. 
Jeg dør i denne forstyrret tid.