Jeg prøver virkelig at gøre mit bedste
Mit bedste for ikke at blive revet midt over
af den dårlige samvittighed og skyldfølelse som fylder min krop for tiden
Jeg har handlet uetisk og har rørt op i noget som kan eskalere og muligvis koste mig mange gode bekendtskaber
Mit hoved vil bare ikke give slip
Hver gang jeg har en stund for mig selv, kommer følelsen tilbage
Jeg er bange for at det hele rammer mig som en stor flødbølge
Hvordan kan jeg være sådan et uetisk menneske?
Og hvordan kan det være, at jeg har kunne opretholde en normal facade så længe
Jeg er ikke til at stole på
Jeg stoler ikke engang på mig selv
Det er som om jeg har nogle mørke impulser, som tager over for tiden
Jeg er fuldstændig ude af kontrol
Og mit hoved giver mig ikke fred
Min hjerne udspiller alle de værst tænkelige scenarie
Jeg frygter virkelig konfrontationen
Det er som et traume fra fortiden
Fra engang hvor en pige fortalte mig det som jeg egentlig er
'Din fucking luder'
Jeg ville ønske at mit ødelagte selvværd ikke ville komme til udtryk på den måde som den gør
Jeg vil ønske jeg ikke var sådan som jeg er
Jeg har aldrig ønsket at være den jeg er
Jeg har altid efterlignet alle andre
Lånt andres identiteter
Undtagen når jeg er fuld
Det er som om, at den indre dystre personlighed, som normalt gemmer sig i dagslyset kommer frem i ly af nattens mørke og fuldskab
Jeg hader næsten altid mig selv dagen efter
Og nu venter jeg på om jeg overlever bølgen
Et selvskabt røre i et ellers stille hav
Måske jeg bare skulle hoppe i havnen i morgen og få det overstået
