Der er nu gået over en måned
siden hendes far gik bort
Hun var lige kommet hjem fra 3 dages festival
Hendes mor havde skrevet til hende undervejs på festivalen, men hun havde valgt ikke at svare
Hun ville ikke tænke på at hendes far var syg nu
Den sidste dag ringer hun hjem
Far er indlagt på skejby igen
En sætning som er blevet gentaget mange gange de sidste par måneder
Efter et hurtigt bad efter at være kommet direkte hjem fra festival, tager hun afsted til hospitalet
Hendes to brødre ville også komme
Hun har lidt tømmermænd og har ikke sovet ordentligt i 3 dage
Hun hører Benal på i bussen - Han spillede på festivalen
Da hun ankommer til stuen sidder hendes storebror Esben i en stol, igang med at fortælle en historie til hendes lillebror i en anden stol
I midten af stuen ligger hendes far i en hospital seng
Hun hilser på sine brødre
Mor dukker også op
Hun fortæller lidt om festivalen
Der bliver en stille stund
Far hæver sine hænder og siger
'Se nu her, der sidder de'
Han kigger ud på os, og laver en anerkendende gestus
Der sidder de
Alle hans 3 børn, som ikke har været samlet samme sted siden jul for 2 år siden
Der der meget stille
Efter at havde befundet sig 3 dage i en farverig verden på festival, bliver hun slynget direkte tilbage til en hård virkelighed.
Hendes far var ved at dø
Selvom hun har vidst han var syg i lang tid, var det som om, det først rigtigt gik op for hende den dag
Hun græder en del den dag
2 dage efter får hun opkaldet
Klokken var 7 om morgenen
Hun ligger i sengen og telefonen ringer
Det er mor.
Hun vidste godt hvad det var
'Far er død'
Mor græder i telefonen
Hun er stille
Hun ligger noget tid i sengen
Hun har ikke lyst til at tage afsted
Hun har lyst til at blive liggende og sove
Som om det vil gå væk når hun vågner igen
Det er som om hun ikke er helt vågnet endnu
Hun forsøger at skubbe det væk i sin dagligdag
Men hendes selvdestruerende tendenser er tegn på noget andet
Hun er så fyldt med tomhed
Hun har svært ved at se hvilke bedrifter som hun har gjort i sit liv, som er værd at kæmpe for
Hun forsætter sin selvdestruktion
Knækker hendes selvtillid i endnu mindre stykker
Alt hvad hun ønsker er omsorg
Et kæmpe stort varmt kram
Som kan minde hende om, at det hele nok skal gå
Men hun har ikke nogen til at give hende den omsorg
Hun gemmer sig under dynen og leder tankerne væk ved at se film efter film
Forsvinder væk i deres fortællinger og handlinger
Men ligeså snart den er slut, sidder hun der igen
I en tom stue
Med kun sig selv
Og en kæmpe ensomhed og sorg
Hun ved ikke hvor hun skal lægge den
Hvordan hun skal håndgribe den på en logisk måde
Og græder lidt hver dag
