Min dag startede fint.
Selvom jeg kom lidt sent i seng dagen før, synes jeg jeg havde god energi om morgenen.
Jeg havde bestemt mig for at gentage succeen med at gå til arbejde.
Jeg følte jeg havde et bedre overblik over, hvilke arbejdsopgaver jeg skulle arbejde med, end jeg måske plejer.
Men jeg synes også jeg havde været god til at skrive ned dagen før, hvilke ting jeg forventede at skulle tage fat på.
Jeg satte mig strategisk ved IT igen, da jeg simpelthen føler, at der er mere fred og fokus der.
Sorry til min lidt støjende kollega..
Jeg kan godt mærke jeg ikke har det samme energi, som den første uge jeg startede.
Det er som om, at man med tiden - og med mængden af arbejdsopgaver, stille og roligt bliver indsluset i en mere og mere energiforladt stemning.
Dagen gik udmærket.
Jeg kom selvfølgelig ikke igennem alt på min liste, men synes jeg fik noget OK meget.
Jeg har ikke mærket til nogle bivirkninger endnu, men jeg er også sikker på, at dosisen er for lav til overhovedet at have nogen effekt.
Det kom tydeligt til udtryk på vej hjem.
Casper og jeg blev uvenner over telefonen, da han ikke var kommet hjem som jeg troede vi havde aftalt.
Og han havde derfor glemt at han skulle være hjemme for at tage imod en, som kom for at hente en babyindsats, som jeg havde haft til salg på Facebook Market.
Kvinden var derfor mødt op på vores adresse uden der var nogen hjemme.
Jeg havde også opfattet det som om, at vi havde aftalt at vi skulle bruge tid sammen som familie efter arbejde, og havde gået en tur i skoven og spist aftensmad på bakken.
Så jeg blev ret irriteret på ham.
Også fordi han ikke kunne svare på, hvornår han tænkte han ville komme hjem, da jeg spurgte ham i tlf.
Det var først da jeg "klagede", at han sagde han ville være hjemme inden kl. 18.
Jeg har aldrig været god til hvis der sker pludselige ændringer.
Så jeg blev fyldt med en masse negative følelser.
Vi endte med at have en alvorlig snak om aftenen.
Jeg kunne godt se at min måde at reagere på, ikke var okay.
Det var heller ikke helt okay, at Casper havde glemt en aftale, men min måde at artikulere mig selv på, har aldrig været god.... Ikke når jeg er vred eller presset.
Så jeg sagde undskyld.
På det sidste har jeg generelt haft det svært med mit eget hoved, og fundet meget lidt plads, hvis tættere på ingen plads, til at have fokus på Casper.
Og Casper forsøger virkelig at please mig.
Men det dræner ham at skulle løfte os begge 2..
Og jeg forstår ham godt...
Det er ikke fair..
Men jeg kan ikke gøre for det.
Mit hoved forråder mig - og mine tanker og følelser tage fulstændig over.
Jeg behandler mig selv dårligt, og jeg behandler også ham dårligt.
Det er jeg oprigtigt ked af det.
Det er ikke sådan en form for forhold jeg ønsker.
Udover dette, så havde jeg igen god energi om aftenen.
Brugte tid på nogle praktiske ting som dagen før, og fik set Eurovision semifinale 2.
Men jeg glæder mig til at skrue lidt op for medicinen!
