onsdag den 1. november 2017

Vi kan ikke ændre på dem vi er
Jeg må indse, at jeg ikke kan lave om på hvem du er 
Det kan jeg ikke forlange af dig, også selvom den måde du er på, såre mig til tider
Det er en svær periode lige nu, mens du er væk 
Jeg føler det tester hvor langt vores kærlighed for hinanden kan nå
Det er ikke første gang jeg føler, at du har underprioriteret mig
men det er første gang jeg føler, at du glemmer mig
Du har altid været en meget travl person med mange bolde i luften
Noget som jeg både er fascineret og lidt misundelig over
Og jeg har altid prøvet at fortælle mig selv, at det er fordi du har meget at se til, at jeg føler jeg kan blive overset til tider..
Jeg har vænnet mig til, at du altid kommer for sent til alle aftaler
Jeg har vænnet mig til, at det er svært, at have en hel dag fri med dig
Jeg har vænnet mig til, at du altid kommer sent hjem eller tager tidligt afsted
Jeg har vænnet mig til, at du sjældent svare tilbage før efter mange timer når man skriver 
Jeg har generelt vænnet mig til, at tid er noget som du ikke har meget af
 Men nu og her, hvor du er så langt væk, føler jeg virkelig at du glemmer mig..
Det er svært for mig at forstå, hvordan det er muligt igen at glemme at ringe til mig
Jeg spurgte dig i mandags, om du havde lyst til at snakke.. 
Siden du tog afsted har vi snakket 2 gange. 
Du sagde du havde været ved tandlægen, og at du ikke havde det så godt. 
Vi aftalte at snakke ved dagen efter.
Jeg skrev godnat til dig mandag aften, uden at få svar tilbage  - havde jeg ikke forventet. 
Hele tirsdag høre jeg intet svar - jeg tænker du er travl, prøver ikke at tage det for tungt. 
Om aftenen tirsdag skriver du til mig, og siger du vil ringe efter du har spist "a little later"...
A little later er altid et vidt begreb når det kommer fra dig. 
Jeg lære aldrig om "om lidt" i din forstand, betyder om en halv time eller om 3 timer.
I dette tilfælde betød det så aldrig...
Du ringede aldrig til mig.
Jeg vågnede tirsdag nat og tænkte at jeg havde misset dit opkald.
Det gjorde ondt, da jeg så du slet ikke havde haft ringet.. Men du havde været online.
Du havde glemt mig, igen
I hvert fald havde du glemt at informere mig om, at du havde lavet planerne om.
Nu sidder jeg her, kl. 05.00 onsdag morgen, og kan ikke sove fordi jeg er ked af det. 
Jeg prøver at fortælle mig selv, at du ikke prøver på at gøre mig ked af det. 
At det ikke er en bevidst handling 
Jeg prøver at sige til mig selv, at det ikke er fordi du lyver 
Men er stadig uforstående overfor, hvordan det kan være så svært? 
Jeg tænker, at jeg må betyde meget lidt - i din verden dernede. 
Du har meget mindre brug for mig, end jeg har af dig her. 
Du har faktisk slet ikke brug for mig dernede. 
Herhjemme, fortæller du mig tit, at jeg er din alt. 
Men hvis jeg er dit alt, så har du glemt dit alt. 
JEG ER INTET for dig dernede. 
Men herhjemme er jeg ALTING 
Hvordan, kan jeg være så ubetydelig, at jeg ikke engang fortjener en besked i det mindste? 

Jeg ved aldrig hvordan jeg skal handle konstruktivt når det her sker. 
Det er lidt for mange gange, at jeg sidde herhjemme og venter på dig. 
Du gør mig ked af det.
Du siger at du aldrig har intention om at gøre mig ked af det 
Men du såre mig så meget 
Jeg føler ikke du vil mig
Sidste gang skældte jeg dig ud
Du sagde undskyld, undskyld jeg vil ikke gøre det igen, jeg vil huske det, jeg vil ÆNDRE mig. 
Men som sagt, så kan vi ikke ændre på hvem vi er. 
Jeg kan ikke ændre på, at du ubevidst glemmer mig og gør mig ked af det. 
Jeg har ikke stor nok effekt på dig. 
Jeg har sagt til mig selv, at jeg ikke vil skrive til dig mere. 
Måske for at teste, om du rent faktisk vil opdage det - om du overhovedet vil føle noget. 
Om du vil mærke det ligesom jeg har gjort. 
Jeg vil heller ikke bevidst gøre dig ked af det.. 
Men jeg føler du tvinger mig ud i situationer, hvor jeg ikke synes om mig selv til sidst. 
Du gør mig til en sindssyg person. 
Men hvis jeg kender mig selv godt nok, så har jeg ikke styrken til at ignorere dig i flere dage. 
Og hvad hvis du slet ikke reagerede? 
Vil det resultat ikke såre mig endnu mere? 
At få bekræftet min værste indskydelse... At du faktisk ikke elsker mig