Jeg føler mig underlig tilstede i øjeblikket
På en måde alt for vågen i virkeligheden
Jeg har så mange larmende tanker i mit hoved
De slår og banker i mit kranie, bulrende som kirkeklokker
Jeg kan ikke finde fred for dem nogen steder
Intet jeg foretager mig får mig til at slappe af
Jeg er anspændt i en antispændt dagligdag
Her i vintermørket, føles det som om der vokser en sorg inden i mig
Andre mennesker gør mig utilpas
Jeg kan ikke færdes med stille sind når jeg er ude
Det føles som om jeg ikke har lært hvordan det er at agere menneske
Bare at være et almindeligt menneske..
Og ensomheden
Jeg føler mig så isoleret og afskåret
En ensom melodi alene i livet
Jeg har aldrig været så bange for ensomhed før.