Det er gået op for mig, at denne blog udelukkende indeholder triste indlæg.
Sikke selvdestruerende og evig melankolsk og kærlighedssørgende jeg virker.
Jeg vil for en gang skyld prøve at lave et optimistisk indlæg.
Sidste dag i påskeferien.
Jeg har knoklet i køkkenet i Gorm's.
I forhold til, hvor nervøs jeg har været for at skifte job og forlade mit lange forhold til Dalle Valle i Bruuns, vil jeg sige, at Gorm's gør det ret godt.
Kvaliteten er der i hvert fald ikke gået på kompromis med nogle steder! Og det er for en gang skyld dejligt, at se at en restaurant, behandler maden på samme niveau som de behandler deres personale.
De ting burde altid gå hånd i hånd i mit univers.
Dalle Valle behandlede både mad og personale med en kvalmende ligegyldighed.
Der var ingen respekt at finde for nogle af delene.
Og som noget helt nyt, befinder jeg mig ikke længere på gulvet i som tjener, men er kommet om på den anden side af muren og står nu i køkken som 'Pizziaolo', som de kalder det hos Gorm's.
Ja, jeg kan vel godt tillade mig at kalde mig kok, hvis jeg skal være lidt fin på den!
Restauranten har været åben i omkring en måned og jeg føler nu at jeg er ved at have ordentli' godt tav' i det med at smide en pizza sammen.
Det er selvfølglig også hjulpet en del, at jeg har arbejde uafbrudt i hele påskeferien.
Pengene rakte alligevel ikke til en ferie, så jeg havde indfundet mig med, at dedikere den til arbejde.
Ivan og jeg har snart været sammen i 1,5 år.
Det er jeg ret stolt over.
Hvem skulle tro, at vi ville nå så langt.
Jeg ved, at vi begge er forbløffet over hvor langt vi er kommet og hvor hurtigt det er gået.
Jeg er evig taknemmlig for, at jeg tog chancen og satsede alt på den kærlighed.
Jeg er på 4. semester af mit studie nu.
Også her, føler jeg en større mening med det hele.
Jeg tror på, at jeg kan blive rigtig glad for dette valg.
Selvom jeg stadig har så mange andre grene af beskæftigelser, som jeg også synes er interessante.
