Kære blog.
Tankerne presser sig på igen
Jeg har bare været hjemme i dag
Har egentlig hygget mig med at rydde op og gøre rent
Men her om aftenen, bliver det altid svært, at distrahere mig selv, for de mange tanker i mit hoved.
Jeg tænker meget på dig
Jeg forsøger at forstå dig
Forsøger at gennemskue, hvad du føler
Hvad du laver
I aften, nu hvor du ikke har skrevet og spurgt om vi skulle ses.
Vi har været sammen i 5 måneder
Det meste af tiden har vi haft det godt
Men vi har næsten altid befundet os
følelsesmæssigt, i hver vores stadie har et forhold
I starten var du meget engageret og følelsesmæssigt udfarende
Jeg var mere tilbageholden og i tvivl - ville have at tingene skete langsomt
Nu er det omvendt
Jeg befinder mig i det stadie af forholdet, hvor jeg gerne maler med den store pensel, omkring mine følelser
Laver gerne vilde og voldsomme farvede malerier, hvorimod du blot tegner med simple streger med en blyant.
Dit engagement er faldet
Tingene ér bare.
Jeg er der bare.
Men jeg vil ikke bare føle mig, som noget der føles rart
Jeg vil føles uundværlig, uforglemmelig og uimodståelig.
Jeg vil føles som det bedste i hele verden for dig
Men alting er så monotont med dig.
Som en rutsjebane der kun går lige ud.
Der er ingen opture eller dybe dyk, hvor det får lov til at kildre ned igennem hele kroppen.
Ingen store udsving eller høje råb af frygt eller begejstring.
Det hele er stabilt, sikkert, ensrettet, lige ud - kedeligt.
Jeg savner begestring.
Jeg savner udtryk og varieret reaktion.
Men du er ikke i stand til at udtrykke dine følelser
Du er ikke i stand til at forklare hvorfor du godt kan lide mig
Jeg har brug for, at dine følelser og måden du udtrykker dem på stiger
Efter 5 måneder, burde vi ikke være som et gammelt ægtepar, der bare anerkender hinandens eksistens, men glemmer at bekræfte hinandens værdi.
Så jeg bruger meget tid på at spekulere
Om du virkelig føler nok for mig og om jeg egentlig føler nok for dig..
Er vi nok hinanden?
Hvis jeg ville, kunne jeg lukke øjnene og bare lade det hele ske
Vi flyttede sammen, fik et godt job begge to, fik en barn, flyttede i hus, købte endnu en bil, en plænetrakter, en juicepresser, tog på en rejse til syden engang om året osv osv.
Jeg ved, at det ville gå den vej.
Det rolige standardiserede liv.
Hvad mere kan man ønske sig?
Jeg ved ikke rigtig hvad det er jeg virkelig søger, men af en eller anden grund føler jeg, at glasset kun er halvt fyldt.
