Dagen er gået.
Det har været en stille dag.
Jeg kom ikke ud og erobre verden.
Men blev i min hule på værelset.
Jeg var klar til at blive i sølet hele dagen..
Men fik alligevel tvunget mig op - op i bad.
Fik skyllet lidt at fortvivlelsen og sorgen af mig..
Fik ryddet op og lavet et rigtigt måltid mad.
Alt sammen med podcast i ørene.
Mørkeland har hjulpet mig igennem dagen.
Camilla og Katrines stemmer har fået lov til at fylde mit hoved.
Bedre at det er deres stemmer i stedet for mine egne tanker..
På et tidspunkt var det faktisk ret rart.
Jeg fandt fred med min tilværelse.. og at jeg ikke nåede mere.
Jeg har bevidst ikke skrevet til dig.
Fordi jeg ikke lige har vidst hvordan jeg skulle forholde mig til dig.
Fordi jeg har været for trist til at overskue det.
Du ringede, selvfølgelig helt uvidende om noget.
Det irriterer mig en smule, at du bare ikke fatter en skid.
Og jeg ved godt at det er en smule uberettiget, da jeg ikke har fortalt dig, at jeg har det skidt.
Men jeg er stadig ked af det over, at du ikke selv kunne regne det ud.
Måske har du fornemmet det, men du har ikke vidst hvad du skulle gøre.
Men jeg fortalte dig for noget tid siden, at fredage er hårde for mig.
Fordi det får mig til at føle mig ensom og anderledes.
Når jeg ikke kan finde den samme energi og lyst til at tage ud.
Og når jeg ikke har det sociale netværk til at kunne gøre det heller..
og igår endte det præcis sådan igen.
Jeg havde haft en dårlig dag, og søgte tryghed i at flygte væk fra mennesker.
En klassisk manøvre for mig, at flygte fra scenen og menneskerne.
Fordi jeg havde haft en dårlig oplevelse med en social interaktion med mennesker tidligere på dagen.
Jeg havde følt mig socialt utilstrækkelig.
Du kom hjem med en succes oplevelse og et smil på læben,
Fordi din dag havde været fuld af vellykkede sociale interaktioner.
Og du var blevet beruset af det.
Og du var sulten efter mere.
Din glæde og energi gjorde mig både trist og misundelig.
Fordi jeg ikke havde formået at lykkedes.
Fordi jeg i stedet for at være sulten og beruset, var drænet og trist.
Så jeg gik ind og du gik ud..
Ud for at erobre dagen endnu mere.
Ind for at hele mig selv..
Alene.
Igen.
Dit opkald gjorde mig trist.
Fordi jeg blev mindet om, at jeg stadig var alene med mine tanker og følelser.
Du spurgte om jeg var okay.
Og det var jeg selvfølgelig ikke, men jeg sagde det ikke til dig.
Jeg løj.
Fordi jeg ikke ved hvad jeg skal sige til dig..
Fordi jeg ikke har lyst til at belære dig.
Jeg tror jeg har brug for at være i fred.
Med afstand i noget tid.
Jeg er nødt til at mærke at jeg savner dig..
Jeg er nødt til at få din betydning tilbage.
Jeg er nødt til at finde ud af hvad de her tanker betyder..
