Jeg kan ikke mærke dig..
Jeg kan ikke mærke mig selv.
Jeg glæder mig ikke til at se dig mere.
Du er blevet for meget dagligdag..
til at mine følelser kan sætte pris på det.
Vi er blevet dovne..
Rutineret.
Men vi misforstår stadig hinanden.
Jeg føler..
at du ikke rigtig forstår mig helt..
og at vi ikke ser helt ens på mange ting..
Jeg føler at du er dårlig til at læse mig.
Vi samtaler heller ikke særlig godt mere..
af en eller anden grund... er jeg blevet lad.
Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sige til dig, hvis samtalen ikke handler om følelser..
Vi diskutere aldrig et stort emne..
Taler ikke længe om verdenssituationen eller politik.
Du kommer tit med emner, men jeg griber dem ikke.
Jeg ved ikke hvorfor...
Jeg kommer tit for at søge tryghed.
Når jeg måske føler mig ekstra i stykker inden i..
når jeg føler behov for at flygte fra verdenen..
Jeg elsker når jeg kan gøre en forskel for dig, på de dage hvor du er mere nede..
Men jeg føler ikke at jeg har fået det gengældt på samme måde.
Igår var jeg nede..
socialt udmattet, og følte mig uduelig.
Du havde haft en god dag og havde en masse energi fra succesen.
Du skulle ud.
Jeg skulle ind..
Jeg følte ikke rigtig at du forstod mig der.
At du indså, at jeg var på vej i grøften..
og jeg har samtidig også dårlig samvittighed over, at skulle involvere dig i mine sorger hver gang..
Og gøre en ellers god dag dårlig for dig.
Jeg føler mig tung i hovedet..
Da vi så ‘love is blind’ savnede jeg pludselig suset ved forelskelsen..
jeg savnede fornemmelsen af at elske.. og at være helt opslugt, betaget og blændet af et andet menneske.
Den der specielle kildren i kroppen og sommerfuglene i maven.
Som jeg aldrig rigtig havde ved dig..
Som vi aldrig rigtig fik...
Du sagde igår, at du blot blev bekræftet i hvor meget du holdt af mig, da du så det.
Der blev jeg en smule ked af..
at føle noget helt andet end dig..
at jeg ikke følte mig bekræftet i det jeg havde.. men i stedet fik længsler efter noget andet.
Jeg glæder mig ikke engang til vores tur til Lissabon i næste uge...
vores allerførste rejse sammen.
Jeg burde da være ved at sprænges af glæde..
men jeg føler mig bare doven..
Hvad fanden er der galt med dig?
