Jeg er nu nået uge 29 af min graviditet.
Tiden går så vanvitttig hurtigt.
Det har været rart at komme hjem til Danmark efter en uges ferie.
Vejret her er dog ikke super spændende.. Faktisk har vi haft voldsomt meget regn i den seneste uge...
Jeg har set våde billeder af folk der svømmer i vand og mudder fra Roskilde festival.
Faktisk så slemt at festivalen har meldt ud, at de overvejer at lukke dele af campingstederne, da der også varsles mulighed for orkan og tornado denne weekend.
Jeg er dog stadig ret misundelig på alle dem som er på festival hen over sommeren.
Vores plan var egentlig også at have været afsted på Northside i år, men valgte at sælge vores billetter, netop på grund af vejret, og fordi vi kun var Casper og jeg, som skulle afsted i år.
Men åh hvor ville jeg gerne stå foran en stor festivalsscene, og give den maks gas "en sidste gang".
Denne her sommer har på mange måder været meget særlig, da jeg har tænkt meget på at skulle gøre en masse "en sidste gang". Den sidste sommer med ultimativ frihed.
Jeg bilder mig selv ind, at det aldrig bliver helt det samme igen fra nu af. Man vil altid have et ansvar for nogle andre nu. Og jeg kan derfor heller ikke fucke mig selv helt op mere..
Jeg ved slet ikke om jeg har fået sagt, at vi overvejer at kalde vores dreng for Lauge.
Det er i hvert fald det som vi kalder ham nu.
Lille Lauge.
Han sparker en del i øjeblikket. Faktisk så kraftigt, at man kan se det uden på maven nogle gange.
Jeg kan huske at jeg i starten af min graviditet, stadig havde det vildt svært ved tanken om, at der skulle vokse en levende baby inde i min mave, som på et tidspunkt ville begynde at sparke.
Det var mig meget fremmet og alien agtigt, at tænke på.
Men det er noget af det mest naturlige for mig nu. Faktisk vil jeg være ret bekymret nu, hvis jeg ikke mærkede noget. Det på mange måder de eneste små livstegn, som man har på at barnet har det godt.
Jeg tænker at det er godt at det tager 9 måneder at lave et menneske - netop fordi man gravid vender sig til tanken og følelsen af at være gravid, i takt med at barnet vokser.
Jeg har også allerede tage en del kilo på. Omkring 6-7 indti videre.
Det var for en lille måned siden, ret hårdt for mig at forholde mig til, hvor meget min krop forandrede sig. Jeg havde håbet på, at jeg kunne gå i genbrug og finde en masse tøj. Være hende den kreative og sparsomme mor, der ikke skulle bruge mange penge på nyt graviditets og ventetøj.
Men det har været meget sværere end forventet, at finde genbrugstøj, som passer til en voksende mave, og jeg er endt med at shoppe en del på nettet.
Jeg tror jeg har haft en lille identitetskrise, over ikke at kunne passe mit normale tøj. Selv mange af de kjoler, som jeg forventede fra løse og store nok, til at kunne vokse i, sidder alligevel ikke godt.
Og stil har jo altid betydet en ret stor del for mig. Det at klæde sig ordentligt, og gøre noget ud af sit udseende. Og i og med, at graviditets kiloerne ikke kun sætter sig på maven, så har der også været andre grunde til, at mit selvbillede har ændret sig drastisk.
Af en eller anden grund har jeg det ret svært ved tanken om, ikke at være slank tynd og lækker. Og derfor tænker jeg også meget på, at jeg gerne vil i form så hurtigt som muligt efter fødslen.
Jeg ved ikke om det er super sundt at have det på den måde, men jeg vil virkelig have det svært ved, at "miste" min krop. Jeg ved godt at jeg i forhold til mange, egentlig måske har været heldig, i og med at min forbrænding altid har været meget høj, og min krop derfor ikke rigtig har forandret sig før nu.
Men derfor gør det det også ekstra svært, pludselig at se den transformere så hurtigt.
Udover den kropslige fornandring, så har min graviditet på mange måder været rimelig smertefri.
Jeg har ikke døjet med kvalme, hovedpine eller andre smerter.
Faktisk havde jeg udover det 1 trimester, hvor alle åbenbart bare er max træt, været rimelig frisk og haft godt med energi. Det har været en stor sejr for mig, at være i stand til at være fysisk aktiv.
Det betyder dog også at jeg har været i stand til at møde på arbejde alle dage indti videre, og dét har været en smule hårdt. For mentalt kan jeg godt mærke, at der sker nogle nye processer, og det derfor er svært at være ligeså fokuseret som tidigere.
Jeg har læst mig til, at der er devideret dele af hjernen som skrumper, og andre dele af hjernen der vokser, som del af forberedelsen på, at blive mor. Og det kan gå ud og ens kognitive evner i den mellemlignnede periode. Jeg føler selv, at jeg er blevet meget mere rolig og tålmodig.
Men ja, mit enegi niveau har egentlig været rigtig godt i en stor del af min graviditet, og det er først nu her, i starten af 3. trimester, at jeg kan mærke noget træthed der kommer tilbage.
Det bliver spændende at se hvordan den sidste del af min graviditet vil udfolde sig.
