I dag er det lørdag.
Jeg har åbenbart fået min menstruation allerede nu.
Det giver måske lidt svar på, hvorfor jeg har følt at det hele var lidt mere skidt end normalt, de sidste par dage.
Jeg har egentlig tænkt, at det var en interessant del af min optrapning, at jeg også fik menstruation.
Jeg kom i fitness i går til min elskede dansehold og tog også et hold lige efter.
Normalt plejer at dele det op, så jeg kun har et hold om lørdagen og et om søndagen.
Men nogle dage giver det bedre mening at få det overstået på én gang.
Det var faktisk ret hårdt.
Jeg kunne mærke medicinen begyndte at virke, lige inden jeg skulle afsted.
Jeg følte også at det gjorde mig lidt diffus under selve træningen på det første hold.
Men jeg kom heldigvis igennem.
Så måske kan jeg hjælpe mig selv, ved at forsøge at bevæge mig mere, der om formiddagen når medicinen slår.
Det bliver selvfølgelig lidt en udfordring på arbejde.
Men måske jeg kan prøve at stå mere op eller gå en tur på det tidspunkt.
Det var rart at være i fitness.
Jeg følte jeg var mere mig selv igen og kunne slappe af, under det andet hold.
Jeg er også helt naturligt træt efter at have været afsted.
Så jeg bliver lidt mere "doven", både fysisk og mentalt.
Hvilket nogle gange kan være godt.
Vi brugte bare lørdagen hjemme, da vejret stadig ikke er særlig godt.
Jeg fik preppet lidt mere mad til Lauge, og gjort en smule mere rent herhjemme.
Det er hængt lidt med de praktiske opgaver herhjemme, efter jeg er startet på arbejde.
Vi må se om vi kan få lavet en ny struktur som virker, når vi begge starter arbejde.
Det er ikke fordi jeg vil have her er skinnende rent hver eneste dag.
Men jeg synes det er rart nok at vide, at nogle helt basale rengøringsområder i hjemmet, bliver gjort ugentligt/hver 14. dag.
Derudover er der også en masse små ufærdige projekter, som jeg også rigtig godt gad komme videre med.
F.eks. at sætte det børnegitter op ved vores trappe, som vi fik sidste weekend.
At få indrammet og ophængt flere billeder til vores familiebilledvæg.
At få sorteret skuret og gjort det mere brugbart.
At komme videre med haven og få gjort den klar til sommer.
At blive færdig med indretning af køkkenet også.
Og sidst men ikke mindst er der jo også stuen og børneværelset, som på sigt også skal redesignes.
Ja der er i hvert fald nok at gå i gang med på i huset!
Men helt overordnet så tror jeg jeg havde en fin almindelig dag i går.
Vi fik også gået en fællestur om aftenen, da solen endelig kom frem.
Det var faktisk vildt vigtigt for mig, at vi kom ud og det gjorde bare dagen 70% bedre, at vi kom afsted sammen.
Nogle gange kan jeg godt føle, at vi lever lidt hver vores liv - Casper og jeg.
Og det eneste vi deles om er Lauge.
men udover det så laver vi ikke særlig mange fælles ting sammen, som famlie.
Og det kan nogle gange godt gøre mig lidt trist.
Men vi har åbenbart brug for at lade op meget hver for sig.
Og det respekterer jeg 100% lige nu.
Lige nu kører vi også stadig meget på autopilot.
Hverdagen er bare mere "kedelig" og praktisk.
Tiden til at nydelse er på alle måder indskrænket.
Og når man konstant ser sin partner hver dag, i de her lidt "kedelige", hverdags omgivelser.
Ja så kan ens første indskydelse godt være, at man har lyst/brug for at være sammen med nogle andre/gøre noget andet for en selv, som er væk fra familien.
Men jeg håber virkelig at vi også på sigt, kan finde ud af at lade op sammen - alle sammen.
Så familien ikke bare bliver en instants/arbejde, som man konstant føler man skal præstere i - og som man føler aflader en.