Søndag.
Medicinen har ikke været ligeså ubehagelig i dag som de sidste 2 dage.
Jeg plejer normalt at kunne mærke den slå omkring en 11-12 tiden.
Men i dag var det som om det gik bedre.
Måske har min krop langsomt vænnet sig til den, eller også mistænker jeg at det skyldes dag nummer 2 i min menstruation.
Dag nummer 2 er altid den hårdeste.
Jeg bløder mest den dag og er derfor ofte en del mere træt.
Men jeg synes egentlig at formiddagen gik fint.
Jeg havde aftalt at ses med en veninde ved en 13-tiden.
Så vi brugte egentlig bare morgenen og formiddagen hjemme.
Det passede mig fint at have en rolig formiddag hvor jeg kunne være sammen med Lauge.
Jeg savner åbenbart lidt den her standadiserede barselshverdag.
Og så føler jeg også stadig at der er mange små praktiske ting i hjemmet, som mangler at blive kigget på.
Af den grund vil jeg også gerne være mere hjemme.
OG så har vejret selvfølgelig også været super kedeligt.
Så det fordrer også en del mere "hjemmehygge".
Det var hyggeligt at ses med min veninde.
Tror det er første gang vi nogensinde har siddet og snakket så længe uden baby.
Så det føltes ret tiltrængt, at få lov til at være sammen med hende på den måde igen.
Man når altså bare længere i en samtale, når man ikke bliver afbrudt eller distraheret konstant.
Så det var dejligt at se hende sådan.
Efter mødet var jeg helt vildt træt.
Casper havde været til familie hygge i sin mosters koloni med både Lauge og Porter, og var også fuldstændig bombet da han kom hjem.
Så det var rart at vi havde samme energineivau.
Jeg havde en rigtig god legestund sammen med Lauge, inden vi skulle spise aftensmad.
Og jeg fik puttet Lauge i nogenlunde tid.
Han kom lidt senere i seng men han faldt i søvn på ca. 15 min.
Bagefter var der en del praktiske ting, som jeg følte jeg var nødt til at se på inden hverdagshjulene skulle til at statre op igen.
Smørre madpakke til Lauge, opdatere indkøbslisten, klargøre flasker og andet til Lauge, ordne noget vasketøj, gå igennem andre to-do lister, for at være sikker på hvad der skulle prioriteres i næste uge.
Det er Caspers sidste uge på barsel og vi skal derfor have instruereret vores forældre i, hvordan Lauge skal hentes fra vuggestue.
Derudover ligger der også lidt forberedelse i, at gøre klar til at de skal være i vores hus 1 gang om ugen hver.
Jeg synes det er et stort skift som vi nu igen står overfor.
Men jeg kan godt mærke at det som altid kun er mig, som har behov for at forberede mig, eller som synes det er en smule overvældende.
Jeg blev en smule irriteret på Casper, da han overhovedet ikke gad at deltage eller i det mindste lige høre, på nogle af de forberedelser, som jeg synes der lå i det.
For mig er det rart at kunne tale om tingene - vænne og dreje det sammen med en anden.
Det er med til et give mig tryghed og bearbejde udfordringerne.
Og der er Casper altid meget modstandsdygtig, da han jo hader alt planlægning.
Men han vil åbenbart stadig gerne have en familie.
Men han vil fandme ikke have struktureret hverdag.
Så nogle gange kan jeg godt blive ret træt, af at skulle lege projektleder herhjemme.
For det er for det meste mig, som adminsitrere hjemmet og sørger for alting ikke bare bliver gjort i sidste øjeblik.
Måske skulle jeg bare lade være med at forsøge at forberede så meget for ham, næste gang han skal stå op og afsted med Lauge i vuggestuen...
Nå... lad os snakke om noget andet.
I morgen stiger jeg til 54mg...
Det er jeg sgu ret spændt på...
