Søndag.
Sidste dag med 18mg.
Umiddelbart stadig ingen spor af symptomer.
Jeg havde en aktiv dag igen.
Jeg har været til SUP-intro kursus fra 10-12.
Det var lækkert at komme ud af huset igen, selvom jeg havde lidt dårlig samvittighed, da jeg følte jeg havde været meget ude af huset om lørdagen også.
Det blæste helt vildt, så det var en vild oplevelse, at være ude på vandet i så meget blæst.
Der var også rimelig høje bølger, så det var ret hårdt at padle i strid modvind ud på havet.
Min instruktør var en smule skæv..
Han havde mega mange tømmermænd fra dagen før, og det var første arbejdsdag efter 1 år væk.
Så det var en noget ufokuseret oplæring.
Men vi fik da instruktioner i hvordan man redder en person der er ved at drukne.
Men jeg håber nu ikke at der er nogen som vælger at drukne nær mig.
Jeg tror jeg ville have svært ved at huske processen.
Heldigvis er jeg ikke bange for vand, så jeg var bare glad for at være afsted.
Jeg faldt også i for første gang.
Det har jeg ikke formået nogle af de andre gange, jeg har været afsted.
Efter kursus intro tog jeg hjem og vi gik en lang tur hele familen, ned for at spise is ved Dolca Vita.
Det udviklede sig til en længere gårtur ned i Riis skov og en tur ned til den Permanente.
Porter var en lykkelig hund.
Lauge var mindre glad for at være ved stranden.
Vi gik hele vejen hjem igen.
Så en dejlig aktiv søndag!
Da vi kom hjem spiste vi en nem aftensmad og jeg puttede Lauge.
Han er begyndt at vende sig om på maven i sin vugge og tager fat i tremmesengens gelænder og forsøger at hive sig op.
Det varer nok ikke så længe før vi er nødt til at sætte den ned i højde.
Men han er stadig utrolig sød når han skal sove, og er en smule overtræt.
Altid med det største smørred smil over hele ansigtet, som man ikke kan lade være med at grine eller smile tilbage til - selvom klokken er 20.00...
Hver aften skal han også lige have sin sædvanlige boksekamp med sin dyne, før han rigtigt falder i søvn.
Og i dag var jeg også nødt til at løfte og vende ham tilbage på ryggen, hver gang han kravlede om på maven.
Da han var puttet havde jeg fået den vanvittige ide, at preppe en kødsovs til dagen efter.
Vi har simpelthen ikke tid til, at stå og bruge 2 timer på at lave aftensmad længere.
Lauge kræver for meget nu.
Så aftensmaden skal gå hurtigere fra nu af.
Derfor har jeg planer om at preppe og lave madplan igen.
Så vi max behøver at bruge 30 minutter på det.
Det endte med at klokken først var 23.00 før jeg var færdig.
For det udviklede sig selvfølgelig også til, at jeg begyndte at gøre rent, og vaske tøj OG lave en ny indkøbsliste og forberede en madplan.
Jeg lyttede også til Eurovision sange i mine airpods..
Så jeg havde en helt vanvittigt energiniveau om aftenen.
Lidt det samme som de sidste par dage.
Måske virker de piller alligevel?
Spændende hvordan dagen bliver i morgen når jeg går op i dosis.