Det er mandag.
Jeg startede min dag med at tage 2 piller ud af beholderen i morges og sluge dem foran spejlet på toilettet.
Jeg har lagt pilleglasset i min skuffe på badeværelset, så jeg ser den som det første, når jeg står op og åbner skuffen for at tage kontaktlinser i.
Jeg vågnede tidligt. Igen.
Klokken 06.00 næsten præcist slog jeg øjnene op.
Og det første jeg tænke var, shit bliver det her energiniveau ved?
Men jeg tror måske også at det skyldes at det simpelhen er så lyst nu kl. 06.00 om morgenen.
Jeg stod op ca et kvarter efter.
Lauge vågnede også ok tidligt i dag.
Jeg fik multitasket at lavemorgenmad til mig selv, pakke min taske, skifte Lauge og
lege lidt med Lauge inde jeg skulle afsted.
Jeg gik på arbejde igen.
Jeg håber lidt noget af alt det motion måske kan ses på vægten!
Arbejde gik fint.
Jeg var ekstremt meget på da jeg mødte ind og havde det faktisk lidt som om jeg var på coke..
Hele morgenen var jeg også utroligt overgearet, og jeg kan ikke finde ud ag om det faktisk var fordi jeg på en eller anden måde var overtræt.
Men jeg har i hvert fald ikke været sådan rigtig afslappet de sidste par dage.
Mere rastløs og energisk.
Lidt den omvendte effekt af hvad medicinen egentlig skulle have...
Symptomer: jeg havde måske lidt spændinger i hovedet på arbejde.
Jeg blev sindssygt træt efter det første møde vi havde.
Det tog også næsten 2 timer.
Men jeg troede faktisk næsten ikke at jeg kunne fokusere på noget efter.
Der har måske været en lille smule mindre myldretanker end tidligere.
Jeg kan i hvert fald ikke lige komme i tanke om, at jeg i løbet af i dag har tænkt rigtig meget på noget.
Men igen, er jeg usikker på om det kan være en form for overtræthed, som hjælper med at lukke lidt ned for strømmen - fordi man simpelthen ikke har energi til det.
Jeg kunne mærke at jeg forsat har tendens til at stresse nemt.
Det skete da jeg kom hjem og jeg følte vi skulle skynde os ud og lave picnic, idnen det blev for sent, som vi havde aftalt dagen før vi skulle.
Jeg kan huske at jeg faktisk fangede mig selv i at køre op, og forsøgte at sige til mig selv, at nu måtte jeg ikke ødelægge det hele, inden vi kom ud af døren.
Så jeg var mere opmærksom på, at lade Casper gøre tingene på hans måde, og forsøgte virkelig ikke at kommentere og blande mig for meget i, hvordan han gjorde det.
Men mit hoved tænkte stadig alle tankerne.
Så der var stadig stress relateret til at komme ud af døren og nå det hele.
Men måske har jeg haft en smule mere evne til, at reflektere over hvad der er ved at ske i øjeblikket, og bremse mig selv i impulsivt at udbryde/gøre noget, som vil have en negativ effekt på Casper.
Jeg lod Casper lave aftensmaden og pakke den på hans måde.
Jeg lod ham også stå for hvordan han pakkede barnevognen (næsten... )
Jeg lod ham bestemme at vi skulle gå en anden tur, end turen rundt i skoven som jeg egentlig havde tænkt.
Jeg lod ham også bestemme hvilken mad vi skulle have med til Lauge på turen.
Jeg kan huske at psykiateren sagde, at man kan opleve bedre at være i stand til at reflektere i situationer, hvor man normalt ville være fuldstændig styret af sin impulsitiviter, og måske var blevet vred, havde sagt noget stødende, smækket med døren eller andet ukontrolleret.
MÅSKE var det en lille smagsprøve på det.
I hvert fald en fin mandag på mange måder.
Klokken er 22.15 og jeg har åebnart stadig formået at holde et højt energiniveau indtil nu.
Det var egentlig planen at jeg skulle nå at lave farsbrød til Lauge i aften, men jeg kan for en gangs skyld mærke, at min krop og mit hoved er ret træt.
Så måske må jeg kapitulere...