Så er vi nået midt på ugen.
I dag har været en lidt anderledes dag.
Jeg har slet ikke følt mig ligeså energisk og frisk som de andre dage.
Faktisk har jeg slet ikke kunne mærke nogen spor af medicin eller forbedringer.
Jeg har tværdigmod haft meget overtænkning, irritation, selvbebrejdelse og skyldfølelse.
Så faktisk har i dag været med en del mere minus på kontoen.
Jeg har tænkt lidt for meget over, at jeg ikke når så neget på arbejde, fordi jeg er mere væk end normalt.
Og jeg har bebrejdet mig selv, at jeg ikke yder mere.
Jeg har haft tendens til katestrofe tanker om, at mine kolleger føler at jeg ikke yder nok og taler om det bag min ryg.
Og at min psykolog til PAS-rådgivning, reelt ikke er interesseret i mine problemer, men bare ser mig som penge der skal tjenes ind.
Skyldfølelse over at jeg er så meget væk fra Lauge og ikke er mere nærværende med ham, når jeg endelig kommer hjem.
Irritation på kollega og min kæreste, over små ting som kun jeg sikkert tænker eller føler.
Så.
Jeg har overvejet at det kan skyldes min cyklus og at jeg står til at få min menstruation om 8 dage.
Jeg har et helt naturligt dyk op mod menstruationen.
Jeg kan næsten blive helt deprimeret.
Men det er nok egentlig en fin test, for at se om jeg skal overveje at få højere dosis, op mod menstruationen.
Jeg har savnet Lauge så frygteligt i dag.
Det er som om at jeg har mere brug for ham på den her tid af min cyklus.
Jeg har brug for ro, varme og nærvær.
Og når jeg holder Lauge i armene, tror jeg der frigives et stof i min krop, som hjælper mig med at slappe mere af.
Jeg er spændt på hvordan i morgen ser ud.
