Det er torsdag.
I dag har jeg godt kunne mærke medicinen virke.
Jeg havde en mærkelig uro i hele kroppen på arbejde.
Særligt om formiddagen og hen over vores frokost.
Det føltes faktisk lidt ligesom at være på coke.
Meget anspændt og med ekstremt meget fysisk uro.
Jeg har siddet og vippet med benet næsten hele dagen.
Og jeg har også følt mig en smule blurry eller rundtosset.
Lidt ligesom jeg ikke helt så klart.
Det har været ret svært at arbejde koncentreret, da der hele tiden har været den her ubehag i kroppen.
Den sidste del af min arbejdsdag var ret hård.
Jeg sad og kørte rundt i den samme opgave.
Og jeg kunne ikke rigtig løsrive mig eller komme videre.
Det kunne også sagtens være sket uden medicin.
Det er meget typisk, at jeg kan blive ved med at forsøge at løse en opgave, som jeg er kørt fast i.
Jeg kan ikke finde ud af tage den pause, som måske havde gjort at jeg kom bedre videre.
Nå men jeg kom igennem dagen og glædede mig til at komme hjem.
Jeg skulle hente Lauge for første gang fra vuggestuen i dag.
Det var jeg ret spændt på.
Jeg tog afsted fra arbejde et kvarter før tid, så jeg kunne nå det.
Det gik egentlig meget hurtigt og smertefrit.
Han var utrolig træt da jeg kom.
Men det var faktisk meget sjovt at prøve at have ham helt for mig selv igen.
Casper kom først hjem om aftenen.
Men jeg klarede at spiseaftensmad og få lagt ham i seng til tiden.
Men jeg var virkelig træt bagefter.
Jeg havde også været på hele dagen.
Var gået direkte fra arbejde til at skulle passe Lauge.
Det er nok en hverdag man godt kan vænne sig til...
Tænk at være eneforældre...
Jeg ved ikke hvordan de overlever.
Men jeg glæder mig til at have "fri" i morgen og have sidste dag på tegnekursuset.
