Igår blev en hård aften hvor der kom nogle sandheder på bordet,
som har været skjult i noget tid..
Jeg gjorde dig ked af det...
jeg rev op i det samme sår, som tidligere har sviget..
Og denne gang kunne jeg mærke, at jeg virkelig var gået over stregen..
Jeg har været så opslugt af at respektere mine tidligere følelser,
at jeg har glemt at respektere dig og dine følelser..
Det er jeg frygtelig ked af.
Jeg er ked af at der har være så meget fokus på Jonas,
og på hvad vi havde sammen tidligere.
Jeg har glemt hvor fleksibel du har været,
i hele sammenspillet mellem ham og mig,
og jeg forstår at jeg virkelig har skuffet dig,
ved at lægge op til et møde mellem ham og jeg..
Jeg har af en eller anden grund haft lyst til stadig at ses med ham, tale med ham - på venskabeligt vis.
Jeg har ønsket og håbet på, at kunne beholde noget af den forbindelse som vi har haft.
Fordi jeg jo stadig synes han er et fascineret og spændende menneske, som jeg føler jeg har talt rigtigt godt med.. og som har hjulpet mig med at indse nogle vigtige ting.
Jeg har respekteret ham meget.. og jeg har gerne ville vedblive denne respekt.
Men jeg kan mærke at den er kommet til udtryk på en forkert måde, i den måde vi har interageret og kommunikeret med hinanden på efterfølgende..
Jeg har været forvirret omkring intentioner og jeg synes faktisk heller ikke at han kan være det bekendt..
At teste dit og mit forhold på den måde..
Det har været lidt som om han har søgt efter en sandhed som ikke findes.
Det er lidt som om han har håbet på, at vi vil fejle ved at overbevise os begge om, at jeg tager fejl..
At jeg snyder mig selv.
At jeg stadig vil ham.
Og jeg ville dig skam også stadig Jonas.
Jeg ville dig oprigtigt gerne.
Ikke som en kæreste, men som et menneske.
Men jeg kan ikke respektere dine handlinger længere.
Og jeg ser dig også med andre øjne end før..
Og det er jeg faktisk virkelig ked af..
Jeg vil ikke lade ham overskygge vores forhold længere.
Jeg vil ikke give ham plads til, at skabe mistro eller konflikt mere mellem os..
Jeg vil ikke glorificere vores forhold og den kærlighed jeg følte vi havde mere..
Jeg vil tage ham ned fra den pedestal, som han er havnet på..
For han kan aldrig måle sig med hvad jeg har med dig nu.
Og jeg er så utrolig meget gladere med dig, end jeg nogensinde var med ham.
Jeg tror så vanvittig meget på os.
Jeg ved at jeg har virket forvirret. Men jeg vil dig og ingen anden.
Og jeg nægter at lade ham eller mig selv ødelægge det vi har sammen.
Jeg elsker dig...
Han skal ikke nævnes længere som en sidebemærkning i samtaler..
Han skal ikke refereres til længere.
Han skal ikke optage mere tankeplads for nogle af os.
Jeg vil stoppe med at jagte en venskabelig forsoning
Og jeg håber du vil give mig lov til vise dig tillid igen.
Min kæreste søde Casper.
Undskyld.
