Jeg er fanget i øjeblikket
I en strøm af dårlige tanker
Starter min dag med negativitet og slutter min dag på samme måde.
Jeg har intet at se frem til denne sommer.
Og jeg slår mig selv for det.
Er ved at gå i panik over, at jeg ikke skal ud og leve denne sommer.
Jeg har ikke mærket en ægte glæde over livet i langt tid nu.
Jeg kan tværdigmod mærke, at samværet med dig gør mig trist.
Kan ikke sige noget pænt til dig mere.
Kan ikke få lyst til dig.
Jeg føler kun at jeg læser fejl.
Jeg er uforløst i kroppen.
Jeg mangler endorfiner.
Men får dem ikke frigivet gennem dig.
Får ikke frigivet dem af dig.
Du forstår ikke at tilfredsstille mig.
Og jeg har ikke energien til at tilfredsstille dig.
Jeg føler mig ensom.
Alene med min sorg og mine følelser generelt.
Uforstået og unormal.
Jeg passer ikke ind i denne verden og vores samfund.
Jeg kan mærke jeg holder dele af mig selv tilbage.
Min glæde for musik, dans og lidenskab bliver ikke gengældt hos dig.
Jeg danser alene i et telt på Northside, omringet af grupper af glade mennesker.
Jeg står tidligt op om morgenen og cykler ned og bader alene.
Jeg føler mig alene om mine passioner og tanker om livet.
Vi er ikke længere et godt match.
Hvis vi nogensinde var det var starten af.
Min sjæl er tynget af dårlig samvittighed for tiden.
