Januar 2024.
Er nyt åt er begyndt, og der er allerde sket en masse.
Vi har fået en ny regent.
Dronning Magrethe er abdiceret, og vi kan nu bryste os af at have en konge i Danmark igen, efter mange år.
Historien udvikler sig.
Generationerne skifter.
Det har på sin vis, været meget overvældende for mig at følge med i tronskiftet.
Jeg betragter ikke mig selv, som en særlig stor royalist.
Men det har rørt noget i mig, at være vidne til en æld gammel tradition, hvor en ældre generation, træder tilbage for den nye.
Det er på sin vis et smukt symbol på livets forgængelighed, at vi siger farvel til noget nært og velkendt, og byder velkommen til noget nyt.
Måske har det noget at gøre med, at jeg ikke er særlige god til afsked.
Ikke særlig god til afsked med det velkendte og trygge.
Og i mine 29 år på denne klode, har jeg kun kendt til Dronning Magrethe som vores royale moder.
Det minder mig om, at livet er omskifteligt.
En af grundene til at tronskiftet har haft ekstra stor betydning for mig, er fordi at jeg på kroningsdagen, fandt ud af at jeg personligt selv, også skulle give plads til nyt liv.
En ny begyndelse, en ny historie.
Jeg fandt ud af at der i min mave, voksede en ny generation.
Det har givet anledning til mange mange reflektioner.
Jeg føler på mange måder, at mit liv på én og samme tid, synger på sidste vers, og atter kun venter på en genfødsel.
Og ja, hvis alt går rigtigt, så vil der bogstaveligtalt være en fødsel om 8 måneder...
Mit hoved har svært ved at rumme alle de ændringer som venter.
Jeg har grædt både glade og triste tåre.
Min største frygt har altid været, at jeg ikke ville være i stand til at varetage ansvaret for andre, hvis jeg ikke tog ansvar overfor mig selv, og det mørke som der ofte følger mig.
Forbundet, forpligtet, for kongeriget Danmark.
Ja, ligesom Frederik står jeg også overfor et nyt ansvar.
Jeg er blot uforløst, ufærdig og uforberedt.
Det er svært for mig, ikke at lade de dårlige tanker svirre.
Over alle de ting som jeg endnu ikke føler jeg har nået, at få på plads inden mit liv skifter.
Jeg frygtelig bange for melankolien, og hvor meget plads den vil tage, under min graviditet.
Jeg vil ikke bringe et barn ind i denne verden, hvis jeg ikke selv kan føle skønheden ved at være i den.
Så hvordan lærer jeg at elske?
Elske mig selv, og verdenen omkring mig.
Dette er stadig et ubesvaret spørgsmål...
