Overtænkning
Nedsmeltning
Uro i hele kroppen
En solrig dag
Ruiner og kaos
Inden klokken er slået 10.00
Valg valg valg
Kan ikke mærke min krop.
Mit hoved har kørt på overarbejde de sidste par dage
Ender ud i stress.
Over hvordan den bedste lørdag ser ud.
Lammet og fanget
I hjemmet
Klaustofobisk fornemmelse
af at være spærret inde i mit hoved.
Jeg tror fandme jeg fik et fucking angstanfald.
Lige der på toilettet.
Jeg nåede lige at give Lauge til Casper.
For derefter at bryde sammen.
I stilhed...
I skjul...
For det har jeg lært.
Ikke at vise det til nogen.
Og I sekundet jeg gik ud af badeværelset.
Tale i et almindeligt toneleje.
Og så hjælper det det også, at man har en kæreste som er ret distræt..
Som ikke kan se at øjnene er lidt mere røde og fugtige, end før man gik ud på toilettet.
Så et lille skævt smil.
Og så videre.
Men flodbølgen hærger stadig indenvendigt.
Og flød lige kort over sine bredder.
Nu venter jeg bare på næste bølge.
Jeg kan ike finde ud af om det er sundt.
Da jeg røg en cigaret i haven tænkte jeg:
Jeg har bare brug for en hel dage alene, hvor jeg kan få lov til at græde.
Hele dagen...
Og ligge helt livløs og uduelig i sofaen.
Slugt af dynen.
Og give efter for sorgen og fortivelsen..
Måske vil det hjælpe.
I stedet for at forsøge at gemme følelsen væk..
Jeg ved det ikke.
Mit system er så vant til at forsøge at komme videre.
