søndag den 15. oktober 2017

Vågner op med moralske grubler over min sociale adfærd igår
Mit habitus er dysfunktionelt til den sociale kontekst 
Rolleforvirring - hvem er jeg i deres øjne? 
Stresset over at skulle definere mig selv ud fra deres blikke 
Over at puste liv i egne antagelser, om hvem de gør mig til 
Så jeg tænker og tænker og flygter 
Væk fra den sociale arena
Fra de magtkæmpende menneskelige målinger af hinanden 
Og bryder de opsatte regler 
Og gør mig selv til et individualistisk individ 

lørdag den 25. marts 2017

Jeg tænker for meget 
på de små detaljer - deltaljer som slet ikke eksisterer 
Påfund og opspind fra mit sind
som et edderkoppespind som fanger en tankeflue
lige meget hvor meget en tanke gør modstand
bliver den kun mere og mere fanget
Jeg har svært ved at mærke mig selv for tiden. 
Hvad det er der gør mig glad i min tilværelse
Er jeg glad for at studere? Er jeg glad for mit arbejde? 
Er jeg glad for mit kærlighedsliv? 
Er jeg tilfreds med min indsats på livet? 
Jeg må nok indrømme at det er meget lidt af overstående som faktisk føles, at have en reel betydning for mig.
Det er ikke den store passion der ligger i mit studie
Så enten er jeg bare doven eller også så er det ikke det rigtige
Men gud vide hvad et bedre alternativ ville være..
Den kreative vej som mine forældre desuden stadig mener er den rigtige vej for mig, 
virker så fjern nu
Kreativiteten er svundet ind med årene. 
Jeg føler mig tom for indhold - tom for mening


fredag den 3. februar 2017


Is it just our bodies? Are we both losing our minds?
Is the only reason you're holding me tonight
'Cause we're scared to be lonely?
Do we need somebody just to feel like we're alright?
Is the only reason you're holding me tonight
'Cause we're scared to be lonely?

onsdag den 28. december 2016

Jeg er bundløs i ligegyldighed
En frustation på himlen 
En kærlighedssang på et ustemt klaver 
Tinitusen i stilheden 
En bog som altid skrives om 
Og som ingen gider at læse 

fredag den 23. december 2016

Fra mit fremmedkulturelle fritidsarbejde
med de mange tyrkiske tæpper 
har jeg fundet mig en Pomak 
En bulgarsk køkkenmedarbejder 
En ung fremmedarbejder, en nydansker, en invandrer fra sydeuropa
som er ved at vandre ind i mit liv
med sine store brune øjne 
og sin tykke accent 
og beundringsværdige arbejdsindsats, som han præsterer hver dag 
i et køkkenhelvede uden lige
Jeg har stor repsekt og sympati
Enorm respekt og sympati 


fredag den 29. juli 2016

Staring at the pictures of someone I know I love
We had to part, now you're gone
Cannot sleep at night I toss and turn the world to see
We're killing time with myself 

And you are always there to remind me 
Your face if you're never around me 
You are always there to remind me 
You make me feel loved 
I'm the enemy
I'm the enemy

Wishing for the days that we first met and moved out 
To places where we could die 
To places where we could die




mandag den 6. juni 2016

Jeg danser stadig alene
Drukner i ensformede og overfladiske byure 
Kronisk fuldskab 
Flygter fra min sorg og min virkelighed 
Sørger for ikke at være alene med mit hjerte 
Fremskynder falske følelser 
Holder stramt om hver chance jeg får
I denne skrøbelige og falske verden 
Finder jeg mig selv vandre alene 

torsdag den 26. maj 2016

Det stikker i hjertet, at du er så meget over det 
At du er så meget videre
At jeg igen, er den eneste, efterladt tilbage med savnet 
At jeg er den eneste, som er desperat 
Som ligger på knæ, og tigger og ber om at få din kærlighed tilbage 
Fuck hvor er det latterligt
Og jeg bliver så frygtelig skuffet og ked af det
Fordi alt det jeg havde forestillet mig, igen er en stor fed løgn
Hvorfor har du slet ikke ligeså stort et behov for at se mig
Fordi du allerede har fundet en anden... 
Som du siger "er rigtig god for dig" 
Fordi det var jeg jo ikke... 
Jeg har jo aldrig været god for dig.. 
Hvorfor møder du mig ikke lidt på midten? 
Og ofre nogle timer sammen med mig, i et miljø som ikke kun er dit? 
Som ikke kun er hash og stoffer. 
Kun på Christiania eller til psytrance 
Vi er måske bare to vidt forskellige verdener.. 
Som engang var et utopia
Men bolden spiller allerede på din side.. 
Jeg rejser tværs over landet og over vandet, for at få et glimt af dig.. 
Og en Mathias som jeg savner
Jeg har kun et formål med den rejse, og det er at se dig.. 
Og det forstår du slet ikke... 
Jeg ofrer mig allerede 100 kun for din skyld.. 
Og jeg lider allerede.. 
Er det overhovedet det værd? 
Nej, det ville det ikke være. 
Men jeg skal måske også bare lige tage en dag af gangen, og så se hvad der sker. 
Men jeg er også så bange for ikke at nå ind til dig
Og kun se et genfærd i natten


tirsdag den 17. maj 2016

Tid er en udefinerbar størrelse 
Den har ingen afgrænsning 
Tid går for hurtigt og samtidigt for langsomt 
Og selvom den føles som om den ikke er der, så findes den 
På mit barndomsværelse, er det som om at tiden er gået fuldstændig i stå. 
Ingenting har rørt sig det sidste år. 
Tøjet du lånte ligger stadig på stolen, præcis som da du smed det der. 
Billederne på mit skab fortæller stadig den samme historie, som for 1 år siden. 
Intet har rørt sig, og dog - er alt så forandret. 
Du er der ikke mere i mit liv. 
Men på mit værelse, føles det som om du blot var der for en time siden... 
Det er som at tage en skridt tilbage i tiden, til dengang vi stadig var sammen
Alle de minder, alt den fortid, som får lov til at stå i tidens stilhed. 
Jeg tror ikke denne tidsrejse er sundt for mit helbred. 
Fortid er fortid, men jeg lader den vokse mig over hovedet. 
I dag tømte jeg mit værelse for vigtige ting jeg ville havde med mig til mit nye værelse i Århus. 
Jeg tog blandt andet en billedramme med billeder af dig med mig.. 
Og uden at tænke videre over det, står den nu på hylden over min seng. 
Jeg bærer stadig rundt på fortiden. 
Jeg ved, at jeg burde skifte indholdet af rammen ud, men jeg kan ikke få mig selv til det. 
Det vil betyde at alle billeder og minder fra de sidste 3 år, skal kyles ud af vinduet. 
Lige meget hvad vil der altid findes tråde tilbage til dengang
Lige meget hvad, vil jeg altid bære rundt på et minde om dig
Fordi du betød så frygteligt meget for mig 
Og jeg har det stadig ikke som jeg skal uden dig